Autentisk Horror House i Augustenborg. Løs opgaverne eller blive indlagt!

Spøgelserne rykker ind i det gamle psykiatriske hospital i Augustenborg.
I de lange hospitalsgange spøger Dagmar Overby, Englemagersken – og hun er ikke alene.

Englemagerske” er en betegnelse, der er blevet brugt om kvinder, som bortskaffede uønskede spædbørn ved at tage dem i deres varetægt og lade dem dø.

Dagmar Overby er danmarkshistoriens største seriemorder. Med op til 25 børne drab på samvittigheden er hun ikke noget rart bekendtskab.
Børn, som hun havde taget i pleje i perioden 1916 til 1920.
Hun blev dømt til fængsel på livstid for drab i 1921, og fik senere en psykose i fængslet og blev derfor indlagt på et psykiatrisk hospital i København.
Hendes gerninger betød, at der blev vedtaget to love, som styrkede børns rettigheder og førte til, at vi fik et folkeregister.

Som besøgende bliver du indlagt på anstalten og skal finde løsninger igennem de 9 rædselsrum for at blive udskrevet igen.
Finder du ikke løsningen er det bad luck! Så ender du på den lukkede sammen med Dagmar og hendes medpatienter.

Tør du møde Dagmar, hendes medpatienter og plejepersonale LIVE i hospitalsgangene?
Tør du gennemleve de 9 rædselsrum med stor fare for at blive indlagt? Det er ikke for børn og sarte sjæle!

Arrangør: Mia Lilliendahl Larsen,  Eventør
I samarbejde med Annette Volander, 
Volander Deko & Design
Video:  Pato Soto