For 100 år siden spillede Sønderjylland en stor rolle i dansk teglproduktion.
Ved Cathrinesminde Teglværk, Broager levede kvinder, mænd og børn sammen omkring teglværket og havde en meget anderledes hverdag end folk har i dag.
“Det levende Teglværk” er en tidsrejse tilbage til teglværkets storhedstid, når teglværket vækkes til live og man kan nyde atmosfæren og de herlige omgivelser ved fjorden. Aktører fra landsbylaugene på Broagerland og Det lille Teater
i Gråsten optræder i historiske dragter og bemander café, håndværks- og husflidsstande, boliger og teglstrygebord.
Fra JV.dk “I køkkenet står der Skrædderduels på menuen, og bliver lavet på en gammel ringovn, fyret op med træpiller.
– Det er sjovt at komme ind i en anden tid og leve sig ind i rollen, fortæller den 15-årige køkkendreng Mikkel Klinge Vandkær Thomsen.
Han står for at lave fattigmandsretten til teglværkets gæster med kogekonen Lone Westermann-Rasmussen.”
Cathrinesminde Teglværk er levende i 4 dage 18. – 21. juli.
Arrangør:
Cathrinesminde Teglværk og
Museum Sønderjylland