Ambition
Jeg er et sted i min karriere, hvor at netværk, bekendtskab og erfaring betyder rigtig meget. Derfor er jeg åben for alle opgaver og roller, store som små. Det betyder også at jeg er villig til at køre land og rige rundt for rollerne, da jeg også har rig mulighed for at komme frem og tilbage. At opbygge det her netværk gennem de små roller er, hvad der senere hen fører til de store roller. Og så har jeg i det hele taget umådelig svært ved at sidde stille alligevel.
Mit mål med min karriere inden for de næste år at have et fast netværk at arbejde med og muligheden for regelmæssig at gå til casting på roller. Lige så vigtigt er det også for mig at have en masse kunnen i skuespillet. At være dygtig og stolt over, hvad man kan er rigtig vigtigt for mig.
Jeg tror ikke jeg har noget endeligt mål. Og tror aldrig jeg får det. Et sted, hvor jeg kan sige ”Nu har jeg nået det, nu er jeg færdig”. Det minder for meget om en afslutning for mig. Men jeg ved 100% med mig selv, at ”målet”…
Det er skuespil.
Passion
Selve grunden til at kærligheden for skuespil er så stor, er noget jeg selv finder svært ved definere. For hvorfor kan jeg så godt lide at påføre mig en helt anden personlighed, end den jeg selv render rundt med. Hvorfor kan jeg så godt lide at påføre mig en helt anden tøjstil, end den jeg selv render rundt med. Eller et helt andet miljø eller en anden tidsalder. Hver gang jeg tænker over det her spørgsmål, er det som om der kommer et nyt svar hver gang. Det er så svært at definere hvorfor jeg brænder for noget som ellers kunne virke sært. At være en anden end den jeg er. Eller lave en scene hvor jeg det ene sekund er glad og det næste trist.
Men når jeg så står i det, når jeg laver den her scene, hvor jeg det ene sekund er glad og det næste trist. Når jeg er en helt ny person med en ny energi i en scene med andre mennesker, der er blevet til andre mennesker. Når jeg laver skuespil og får den følelse af at jeg helt glemmer mig selv og jeg lever som om jeg altid har været min rolle. Når det føles som om kameraerne ikke er der, eller at publikum er væk. Så er det at det giver mening. Så er jeg ikke i tvivl om hvorfor jeg bruger blod, sved og tåre på det. Så er der intet nyt svar inde i mit hoved, om hvorfor jeg godt kan lide det. Det giver bare mening. Det hele går op.